Beredskabet i vandsektoren bygger på flere regelsæt. Er I blandt de største vand- eller spildevandsforsyninger, gælder NIS2-loven (cybersikkerhed) og CER-loven (fysisk modstandsdygtighed) for jer. Kommunerne skal desuden have en beredskabsplan efter beredskabsloven. Her får I overblik over kravene, hvem der er omfattet, og hvem der fører tilsyn.
De største vand- og spildevandsforsyninger skal styre risici for deres net- og informationssystemer med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger: risikoanalyse, hændelseshåndtering, forsyningskædesikkerhed og kryptering. Ledelsen skal godkende foranstaltningerne og føre tilsyn.
NIS2-lovenVed en betydelig hændelse skal forsyningen underrette den sektoransvarlige myndighed: foreløbig underretning senest 24 timer efter, hændelsen opdages, uddybende rapport senest efter 72 timer og endelig rapport senest en måned efter underretningen.
NIS2-lovenKritiske enheder (forsyninger, myndighederne udpeger som samfundskritiske) skal lave en risikovurdering og indføre foranstaltninger, der begrænser konsekvenserne af sabotage, hærværk, ekstremvejr og forsyningsafbrydelser. De kan bede om baggrundskontrol af visse medarbejdere. Myndighederne skal udpege enhederne senest 17. juli 2026.
CER-lovenKommunalbestyrelsen skal vedtage en samlet beredskabsplan for kommunen på et møde og revidere den mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Vandforsyningsområdet indgår efter sektoransvarsprincippet.
Beredskabsloven § 25Kravene afhænger af forsyningens størrelse og type. De største er allerede omfattet af NIS2-loven og CER-loven. Et lovforslag om at udvide beredskabskravene til alle almene vand- og spildevandsforsyninger blev fremsat i februar 2026, men bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026 og er endnu ikke genfremsat.
Krav efter NIS2-loven og CER-loven
De ca. 100 største vandforsyninger (vejledende grænse omkring 800.000 m3 leveret eller produceret vand om året) er omfattet af cybersikkerhedskrav om risikostyring, hændelseshåndtering og underretning.
Som kritiske enheder skal de store forsyninger lave risikovurdering og indføre foranstaltninger mod fysiske hændelser, sabotage og forsyningsafbrydelser.
Omfattede forsyninger skulle registrere sig via virk.dk senest 1. oktober 2025, så myndigheden kender de enheder, der er underlagt loven.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Den, der til daglig har ansvaret for et område, beholder det i en krise. I vandsektoren har forsyningen, kommunen og Miljøstyrelsen hver deres del af beredskabet.
Regeringen annoncerede 20. februar 2026 et nationalt vandkatastrofeberedskab på 254 mio. kr. frem mod 2029 - heraf 60 mio. kr. i 2026 og 140 mio. kr. til materiel over fire år. Det dækker et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med døgnvagt, et rejsehold til beredskabsplanlægning og materiel som palletanke, nødgeneratorer og pumper.
Miljøstyrelsen er sektoransvarlig myndighed for drikkevand og spildevand under NIS2- og CER-lovene. Styrelsen fører tilsyn, vejleder forsyningerne og udgav i april 2026 en sektorvejledning (nr. 87) om NIS2-lovens krav. Styrelsen for Samfundssikkerhed har det koordinerende ansvar på tværs af sektorer.
Kommunalbestyrelsen godkender vandforsyningernes kontrolprogrammer og fører tilsyn med drikkevandskvaliteten og de tekniske anlæg. Kommunen har også ansvaret for det kommunale beredskab, herunder beredskabsplanlægningen på vandforsyningsområdet - det indskærpede Miljøstyrelsen i et brev til kommunerne 6. januar 2026.
NIS2-loven dækker cybersikkerhed, CER-loven fysisk modstandsdygtighed hos de største forsyninger; begge gennemfører EU-direktiver og har Miljøstyrelsen som sektoransvarlig myndighed. Beredskabsloven pålægger kommunerne en overordnet beredskabsplan, der efter sektoransvarsprincippet omfatter vandforsyning. Drikkevandsbekendtgørelsen (baseret på EU's drikkevandsdirektiv 2020/2184) sætter kvalitetskrav og kræver et kontrolprogram bygget på en risikovurdering af vandforsyningssystemet. Det bortfaldne lovforslag ville have ændret vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven og udvidet beredskabskravene til alle forsyninger. Energiberedskabet reguleres særskilt i energiberedskabsloven og er undtaget fra CER-loven. ISO 22301 (driftskontinuitet) kan bruges frivilligt som ramme.
Kun de største forsyninger er omfattet i dag. Den vejledende grænse for drikkevand ligger omkring 800.000 m3 leveret eller produceret vand om året, hvilket dækker ca. 100 af landets ca. 2.600 almene vandforsyninger. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning, der hjælper vand- og spildevandsforsyninger med at afgøre, om de er omfattet. Et lovforslag, der skulle udvide beredskabskravene til alle forsyninger, blev fremsat i februar 2026, men bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026 og er endnu ikke genfremsat.
NIS2-loven handler om cybersikkerhed og beskyttelse af net- og informationssystemer, mens CER-loven handler om fysisk modstandsdygtighed mod hændelser som sabotage, hærværk og ekstremvejr. Det er to forskellige love, der begge trådte i kraft 1. juli 2025 og begge omfatter drikkevand og spildevand.
Forsyninger omfattet af NIS2 skal underrette den sektoransvarlige myndighed, som for vandsektoren er Miljøstyrelsen. Ved en betydelig hændelse skal der gives en foreløbig underretning senest 24 timer efter, man er blevet opmærksom på den, en uddybende rapport senest efter 72 timer og en endelig rapport senest en måned efter underretningen.
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgangSkal I omsætte kravene til en konkret beredskabsplan?