Epidemiloven bestemmer, hvordan myndighederne kan gribe ind, når en smitsom sygdom truer folkesundheden eller vigtige samfundsfunktioner. Den rammer borgere og jer, der driver steder, hvor mennesker samles - butikker, forsamlingssteder, skoler og plejeinstitutioner. I skal kunne følge påbud om fx adgangsrestriktioner eller lukning med kort varsel.
Loven er fra 2021, afløste den tidligere epidemilov og bygger på erfaringerne fra covid-19. Den er senest ændret med virkning fra 1. januar 2026 - en teknisk digitaliseringsændring, der ikke rører ved lovens centrale regler.
Loven skelner mellem smitsomme, alment farlige og samfundskritiske sygdomme. Jo alvorligere kategori, jo flere foranstaltninger (indgreb) kan bruges. Sundhedsstyrelsen fastlægger de smitsomme og alment farlige sygdomme. Sundhedsministeren afgør, om en alment farlig sygdom også er samfundskritisk.
§ 2Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde undersøgelse, isolation, indlæggelse og i visse tilfælde behandling. Det gælder personer, der har eller mistænkes for at have en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Indgrebene er tidsbegrænsede og skal vurderes løbende.
§§ 12-18Enhver foranstaltning skal være nødvendig, stå i rimeligt forhold til formålet (proportionalitet) og vare så kort tid som muligt. Er et mildere middel nok, skal det vælges. Foranstaltningen skal ophøre, når betingelserne ikke længere er opfyldt.
§ 12, stk. 3Flere af lovens bemyndigelser (retten til, at en minister udsteder regler) kan først bruges, når Epidemikommissionen har afgivet en indstilling (anbefaling), og reglerne er forelagt et folketingsudvalg. Ved overhængende og akut fare kan reglerne udstedes først og forelægges bagefter.
§ 9Loven retter sig mod borgere og mod ejere og driftsansvarlige for steder, hvor mennesker samles. Pligterne aktiveres typisk, når en sygdom kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk, og myndighederne udsteder konkrete foranstaltninger. Her er de grupper, der oftest møder krav.
Krav efter epidemiloven
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde en person, der har eller mistænkes for at have en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at lade sig undersøge af en sundhedsperson.
Ved alment farlige eller samfundskritiske sygdomme kan der påbydes indlæggelse eller isolation i et tidsbegrænset rum, hvis det er nødvendigt for at hindre smittespredning.
Borgere skal følge regler om fx forsamlingsforbud, adgangsrestriktioner og personlige smitteforebyggende midler. Reglerne fastsættes af flere myndigheder afhængigt af området - justitsministeren fastsætter forsamlingsforbud (§ 24), sundhedsministeren fastsætter krav om personlige smitteforebyggende midler (§ 37), og adgangsrestriktioner til konkrete steder administreres bl.a. af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Et rådgivende organ under sundhedsministeren. Medlemmerne indstilles af bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Kommissionen rådgiver ministrene om håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme og kan indstille, at regler fastsættes, ændres eller ophæves.
Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke sygdomme der er smitsomme og alment farlige. Sundhedsministeren afgør, om en alment farlig sygdom også skal være samfundskritisk. Den betegnelse udløser de mest vidtgående beføjelser og er tidsbegrænset: højst seks måneder ad gangen.
Styrelsen for Patientsikkerhed træffer og håndhæver i praksis foranstaltningerne over for enkeltpersoner: undersøgelse, isolation og indlæggelse. Det overordnede ansvar for loven ligger hos sundhedsministeren (Indenrigs- og Sundhedsministeriet), og Sundhedsstyrelsen fastlægger den faglige kategorisering af sygdomme. Styrelsens daglige ansvar for at forebygge smittespredning står i styrelsens egen vejledning, ikke i en bestemt paragraf.
Visse afgørelser kan påklages administrativt (til en overordnet myndighed uden om domstolene). Isolation og indlæggelse er frihedsberøvelse (man holdes tilbage) og kan kræves indbragt for domstolene efter retsplejelovens regler om prøvelse af frihedsberøvelse. Anmodningen skal fremsættes senest fire uger efter, at frihedsberøvelsen er ophørt. Dertil kommer de løbende vurderinger af, om indgrebet stadig er nødvendigt.
Epidemiloven er sundhedssektorens egen kriselov. Den supplerer Beredskabsloven, der dækker det civile beredskab bredt: beredskabsloven håndterer ulykker og katastrofer generelt, epidemiloven retter sig specifikt mod smitsomme sygdomme. Der er ikke direkte overlap med de cyber- og forsyningsorienterede regler (NIS2, CER og DORA), men en samfundskritisk sygdom kan ramme de samme kritiske funktioner. En pandemi indgår derfor typisk som scenarie i beredskabsplanlægningen på linje med dem.
En alment farlig sygdom er en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader - og som samtidig fx kræver langvarig behandling, kan få så stor udbredelse, at den bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller giver en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling. En samfundskritisk sygdom er en alment farlig sygdom, hvis udbredelse også medfører eller risikerer alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Sundhedsministeren afgør, om en sygdom er samfundskritisk, og betegnelsen udløser de mest vidtgående beføjelser.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde undersøgelse, isolation og indlæggelse af personer med eller mistænkt for en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Indgrebene er tidsbegrænsede, skal vurderes løbende og kan indbringes for domstolene efter retsplejelovens regler om frihedsberøvelse.
Epidemikommissionen er et rådgivende organ, der rådgiver sundhedsministeren og andre ministre om håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. En række af lovens mest indgribende regler kan først udstedes, efter at kommissionen har afgivet en indstilling (anbefaling), og reglerne er forelagt et folketingsudvalg.
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgangSkal I omsætte kravene til en konkret beredskabsplan?