Sundhedsloven §210 gør sundhedsberedskabet til en pligt for regioner og kommuner. Syge og tilskadekomne skal kunne behandles - også ved ulykker, katastrofer og krigshandlinger. I skal derfor vedtage en sundhedsberedskabsplan og indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, før den behandles politisk. Private sygehuse skal kunne indgå i beredskabet.
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal planlægge og gennemføre foranstaltninger, så syge og tilskadekomne sikres nødvendig behandling ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.
§210, stk. 1Regionsråd og kommunalbestyrelse skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, før et forslag til sundhedsberedskabsplan behandles. Planen skal altså forbi styrelsen, inden den vedtages.
§210, stk. 2Planen skal udarbejdes og vedtages mindst en gang i hver kommunal og regional valgperiode (cirka hvert fjerde år). Regionsrådet laver desuden en plan for den præhospitale indsats (indsatsen før patienten når sygehuset, fx ambulancer og akutlægebiler).
Bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet §§ 6, 7 og 11Private sygehuse skal planlægge og gennemføre foranstaltninger, så de på samme måde som de regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.
§210, stk. 3§210 retter sig mod regioner og kommuner. Private sygehuse og leverandører i sundhedssektoren inddrages, fordi de skal kunne træde ind i beredskabet. Her er hovedgrupperne og deres krav.
Krav efter Sundhedsloven §210 og bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet
Regionsrådet driver sygehusene og den præhospitale indsats (ambulancer, akutlægebiler) og har ansvaret for at planlægge sygehusberedskabet og lægemiddelberedskabet.
Regionsrådet skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, før planen behandles, og udarbejde en plan mindst en gang i hver valgperiode.
Regionsrådet udarbejder ud over sundhedsberedskabsplanen en særskilt plan for den præhospitale indsats.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Sundhedsberedskabet består af fire dele. Figuren nedenfor viser delene, og hvem der har ansvaret for hver del. Planlægningen skal desuden dække krisestøtte og indsatsen ved CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive).
Regionen har sygehusberedskabet og den præhospitale indsats. Kommunen har den primære sundhedstjeneste, fx hjemmepleje og plejecentre. Lægemiddelberedskabet deles, og fra 1. januar 2026 driver staten (Lægemiddelstyrelsen) et beredskab for medicinsk udstyr. Sundhedsstyrelsen koordinerer nationalt. Fra 1. januar 2027 samles sundhedsvæsenet i fire regioner med 17 sundhedsråd (vedtaget juni 2025), og et fremsat lovforslag vil flytte en række sundhedsopgaver fra kommuner til regioner.
Sundhedsstyrelsen er den nationale myndighed for sundhedsberedskabet. Styrelsen rådgiver om planlægningen og gennemgår planerne, før de vedtages. Den godkender dem ikke og fører ikke tilsyn med sanktioner. Ansvaret for planlægningen ligger hos regionsråd og kommunalbestyrelser. Sundhedsministeren (pr. juli 2026 sundheds- og kirkeministeren) fastsætter de nærmere regler i en bekendtgørelse. Styrelsen udgiver også vejledninger, senest om sygehusberedskabet ved forsyningssvigt (januar 2026).
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i regioner og kommuner. Styrelsen driver desuden en døgnbemandet beredskabsvagt, som myndigheder kan kontakte ved sundhedsmæssige kriser.
Sundhedsloven §210 er sektorlovgivningen for sundhedsberedskabet, altså reglerne for netop denne sektor. Den ligger oven på beredskabsloven, som forpligter alle myndigheder til at opretholde et beredskab. Beredskabsloven sætter den generelle ramme, mens §210 regulerer sundhedsvæsenets evne til at behandle ved kriser. Bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet er udstedt med hjemmel i sundhedsloven, herunder §210, stk. 4, som giver ministeren ret til at fastsætte de nærmere regler. Sygehuse kan samtidig være omfattet af EU-reglerne: NIS2 om digital sikkerhed (de omfattede kaldes væsentlige og vigtige enheder) og CER-loven om fysisk sikkerhed, hvor de kan udpeges som kritiske enheder i sundhedssektoren. Udpegningen efter CER-loven skal ske senest den 17. juli 2026.
Alle regioner og alle kommuner. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal hver især udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan mindst en gang i hver valgperiode, altså cirka hvert fjerde år. Regionen laver desuden en plan for den præhospitale indsats.
Sundhedsstyrelsen godkender ikke planen, men skal rådgive om den. Efter §210, stk. 2, skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, før forslaget til plan behandles politisk. Styrelsen anbefaler cirka 4 ugers behandlingstid for kommunale planer og cirka 8 uger for regionale. Behandlingstiderne er vejledende, ikke lovbundne.
Beredskabet skal sikre behandling ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det omfatter fire dele: sygehusberedskabet, den præhospitale indsats, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedssektor. Planlægningen dækker desuden krisestøtte og håndtering af CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive).
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgangSkal I omsætte kravene til en konkret beredskabsplan?